top
Print side E-mail side 

Nyhedsbrev #1, november 2017

Presseklip - DRF i pressen

Siden vi foretog sidste optælling af, hvor og hvor meget Danmarks Rejsebureau Forening er blevet nævnt i forskellige medier, har vi sendt en enkelt pressemeddelelse. (NB. Presseklippet er foretaget inden udsendelse af pressemeddelelsen af 3. november og er derfor ikke talt med i denne omgang).

Det syner ikke af meget, men pressemeddelelsen, der handlede om rejsebureauernes indtjening i det foregående år, blev vel modtaget i over 50 medier både på print og online.

DRF har også optrådt i historier om Air Berlin og rejsejuridiske problemstillinger i forhold til kompensation fra flyselskaber og hvis ansvar det er, hvis man kommer for sent til sit fly på grund af ventetid i paskontrollen. Vi har desuden udtalt os om flere forskellige rejsemål og rejsetyper på opfordring fra journalister og medvirket i artikler om fx USA som danskernes favoritrejseland på trods af Trump.

DRF er i alt blevet nævnt ca. 200 gange siden sidste presseklipsoptælling. Tallet dækker over websider, regionale og lokale dagblade, nyhedsbureauer, landsdækkende dagblade, lokale ugeaviser samt magasiner. Det er online-delen og regionale og lokale dagblade, der tegner sig for den største andel.

Nogle af overskrifterne har blandet andet været: Ventetid i paskontrollen efterlader flypassagerer i juridisk gråzone, Der er forskel på flyselskabers behandling af forsinkede passagerer, Air Berlin-passagerer er landet i en rodet situation, Afsted til sol og strand: Vi vil på charter i efterårsferien, Her får du sol i december, Nu rykker Balkan for alvor som feriedarling og Godt nyt til forsinkede rejsende: Få kompensation TO gange.

Du er velkommen til at kontakte sekretariatet, hvis du har spørgsmål til foreningens pressestrategi eller til de artikler og pressemeddelelser, vi sender.


Yderligere information

Kontakt Danmarks Rejsebureau Forening på + 3535 6611 eller


Danmarks Rejsebureau Forening

Vodroffsvej 32
DK-1900 Frederiksberg C

Telefon (+45) 35 35 66 11
E-mail:

Læs mere
 

© 2017 Danmarks Rejsebureau Forening.
SEO, SEM, CMS og Webdesign.
HTML5 / CSS3