Hvad er DRF?
 
Danmarks Rejsebureau Forening (Association of Danish Travel Agents and Tour Operators) er brancheforening for danske rejsebureauer. Foreningen blev stiftet i 1938 og har siden sin stiftelse arbejdet for at skabe attraktive vilkår for rejsebureauerne i Danmark.

Det er Danmarks Rejsebureau Forenings vision at være anerkendt som en ledende politisk repræsentant og rådgiver for danske rejsebureauer.

Det er Danmarks Rejsebureau Forenings mission at skabe attraktive vilkår for den samlede danske rejsebranche, herunder varetagelse af økonomiske og politiske interesser på et etisk funderet og bæredygtigt grundlag. Vores forhold til det enkelte medlem tager udgangspunkt i gensidig respekt, åbenhed, ærlighed og lydhørhed for medlemmets individuelle forhold, behov og ønsker.

Danmarks Rejsebureau Forening yder professionel rådgivning til medlemmerne og hjælper med at løse rejsebureauernes udfordringer. Vores rådgivningsydelser og politiske arbejde er med til at skabe & sikre professionalisme og udvikling i rejsebranchen.

Hvem er medlem af DRF?

134 danske bureauer er aktive medlemmer af DRF. Medlemsskaren omfatter både:
  • Forretningsrejsebureauer
  • IATA-akkrediteredebureauer
  • Rejsearrangører med rutefly
  • Bus og togrejsearrangører
  • Agentbureauer
  • Charterarrangører
  • Incoming bureauer
Herudover er 29 virksomhedermed tilknytning til rejsebranchen passive medlemmer af DRF.

Disse er eksempelvis
  • Transportselskaber
  • Sightseeing selskaber
  • Turistvognmænd
  • Turistorganisationer
  • Hoteller og lignende

Du kan søge blandt vores medlemmer her: Tjek din rejsearrangør


 

Danmarks Rejsebureau Forening | Vodroffsvej 32 | DK - 1900 Frederiksberg C. | Telefon 35 35 66 11 | Telefax 35 35 88 59 | CVR. Nr.: 20 77 03 17 | E-mail: drf@travelassoc.dk
Copyright © Danmarks Rejsebureau Forening - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.

Valid XHTML 1.0 Transitional Valid CSS!