
Derfor skal du rejse med et DRF medlem
Alle vore medlemmer har – forinden optagelse i foreningen - opfyldt en række kriterier for professionel kunnen og økonomi. Et aktivt medlemskab af DRF er dermed et kvalitetsstempel. Alle vore medlemmer har desuden tegnet en obligatorisk udvidet ansvarsforsikring - enten gennem DRF's egen ordning eller via et selvvalgt forsikringsselskab. Denne forsikring sikrer, at du altid får en tilkendt erstatningssum udbetalt, hvis du har pådraget dig en skade, som arrangøren/bureauet er ansvarlig for. Medlemskab af DRF betyder yderligere, at bureauet er forpligtet til at opfylde kendelser fra Pakkerejse-Ankenævnet, hvis bureauet undtagelsesvis ikke har kunnet nå til enighed med dig om en klage. DRF-medlemskabet giver derfor dig stor tryghed ved valg af rejsearrangør. |