top
Print side E-mail side 

Nyhedsbrev #1, december 2018


 

EU's sorte liste

DRF sendte fredag d. 30. november 2018 en pressemeddelelse om EU-kommissionens netop opdaterede Air Safety List. Læs hele pressemeddelelsen her:

”EU's liste over usikre flyselskaber er opdateret og træder i kraft i dag d. 30. november. Listen består af en lang række luftfartsselskaber, som EU-kommissionen ikke mener overholder luftfartssikkerheden. De blacklistede flyselskaber må ikke flyve til og fra EU-landene, men det betyder ikke, at de ikke kan operere uden for EU.

EU’s Air Safety List, som bliver opdateret to gange årligt, er en liste over flyselskaber, som EU-kommissionen ikke har tiltro til. For de fleste selskaber gælder det, at de er havnet på den sorte liste, fordi EU ikke mener, at luftfartsmyndighederne i de pågældende lande respekterer de internationale standarder for flysikkerhed eller at sikkerhedsstandarderne for luftfart bliver overholdt.

På listen findes 109 flyselskaber, der er sortlistet på grund af manglende sikkerhedsoverblik fra landenes luftfartsmyndigheder, seks flyselskaber, hvor EU har vurderet, at der er sikkerhedsproblemer i selve selskabet samt seks flyselskaber, der må operere inden for EU under særlige restriktioner.

”EU’s sorte liste er tænkte som et redskab til rejsende, der rejser uden for EU, for her er der intet der hindrer usikre flyselskaber i at operere, og både ferierejsende og forretningsrejsende kan risikere at komme om bord på et sortlistet fly. Der er for eksempel mange lande i blandt andet Afrika på listen, som forretningsrejsende og NGO’er rejser til og fra. Og så er alle flyselskaber i Nepal stadig på listen, hvilket har stor betydning for de mange danskere, der hvert år rejser til landet”, siger Lars Thykier, administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, og fortsætter:

”Det er besværligt at undgå indenrigsflyvninger i Nepal, men er man allerede booket ind på et sortlistet flyselskab, så kan man i visse tilfælde være berettiget til at annullere eller booke rejsen om. Og under alle omstændigheder er rejsebureauer forpligtede til at oplyse deres kunder om den aktuelle liste over usikre flyselskaber.”

Danmarks Rejsebureau Forening opfordrer rejsende til at tjekke listen eller spørge deres rejsebureau til råds.Den opdaterede liste ligger på EU-kommissionens hjemmeside her.”

Du kan læse flere af DRF’s pressemeddelelser på hjemmesiden her.


 

Yderligere information

Kontakt Danmarks Rejsebureau Forening på + 3535 6611 eller


Danmarks Rejsebureau Forening

Vodroffsvej 32
DK-1900 Frederiksberg C

Telefon (+45) 35 35 66 11
E-mail:

Læs mere

© 2018 Danmarks Rejsebureau Forening.
SEO, SEM, CMS og Webdesign.
HTML5 / CSS3