top
Print side E-mail side 

Nyhedsbrev #4, juni 2019


 

Hvis ansvar er det, når en gæst får legionærsygdom?

I det sidste halve år har sekretariatet fået en lille håndfuld henvendelser fra medlemmer, hvis gæster har pådraget sig legionærsyge på rejse. Gæsterne har boet på hoteller eller sejlet med skibe, som medlemmet via DRF’s nyhedsbrev efterfølgende har fundet ud af, har været under mistanke for at være kilde til legionærsygen.

Oplysningerne om udbrud af legionærsyge får vi fra European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) / ELDSNet, der igen får det fra de europæiske landes seruminstitutter. 

Informationen tilfalder i sagens natur først de relevante myndigheder EFTER, at en eller flere gæster er blevet smittet og tilfældet er anmeldt.

Hvis gæsten kommer hjem med legionella og vælger at anlægge en sag mod bureauet for fx ødelagt ferie, tabt arbejdsfortjeneste etc., så forholder det sig med legionærsyge som det fx gør, når gæster klager over, at de har pådraget sig maveonde på et givent hotel: Gæsten skal løfte bevisbyrden for, at det pågældende hotel er kilden til smitten. 

Hvis gæsten kan det, kan den pågældende være berettiget til kompensation eller erstatning fra rejsebureauet, der på pakkerejser som bekendt altid hæfter for sine underleverandører, herunder hoteller - forudsat at der er noget at bebrejde hotellet.

ECDC’s eller seruminstituttets oplysninger vil formentlig kunne tjene som bevisførelse i en sådan sag. Der har dog ikke været prøvet nogen sager af denne art, hvorfor eksemplet udelukkende er tænkt.

Når rejsebureauet er klar over, at der er problemer

Mange – hvis ikke de fleste – rejser bliver solgt i særdeles god tid inden afrejse. Det er naturligvis umuligt for et rejsebureau at vide på forhånd, at et hotel senere kommer under mistanke for at være smittekilde. Det er ikke engang sikkert, at bureauet bliver klar over forholdene før gæsterne er rejst og kommet hjem.

Men når bureauet ligger inde med konkret viden om, at der på et eller flere hoteller kan være problemer, er rejsebureauet nødt til at forholde sig til det, inden der sendes flere gæster af sted. 

Først og fremmest ved at kontakte hotellet og bede dem om dokumentation for, at de arbejder på at minimere risikoen for smitte.

Hvis hotellet ikke vil eller kan det, kan det være nødvendigt, at bureauet flytter gæsterne til et andet hotel for at undgå smitterisiko og dermed også undgå at blive gjort ansvarlig for konsekvenserne ved eventuel indtrådt legionærsyge. 

En sådan flytning af gæsterne inden afrejse, skal håndteres som enhver anden flytning, og dermed skal gæsterne som udgangspunkt tilbydes muligheden for at hæve aftalen, idet ændring af indkvartering betragtes som ændringer i aftalegrundlaget, der berettiger gæsten til at hæve aftalen. 

Afhængig af den nye indkvartering, kan gæsten meget vel være berettiget til et forholdsmæssigt afslag i rejsens pris. Det anses nemlig typisk som en mangel, at gæsten ikke får det hotel, som vedkommende har bestilt – og det gælder også, selvom årsagen hertil ikke kan bebrejdes bureauet. Det gælder tillige selvom gæsten accepterer den pågældende ændring af indkvarteringen inden afrejse. 

Det er altid en konkret vurdering, så derfor er det altid en god ide at vende situationen med sekretariatet.

Vi runder lige af med at gentage to vigtige ting:

1. Legionærsyge er IKKE en mavesygdom

2. Legionærsyge smitter IKKE fra menneske til menneske

Nedenstående er citeret direkte fra Det Danske Seruminstituts legionellavejledning:

Legionella smitter hyppigst ved indånding af små forstøvede vandpartikler (aerosoler), der er forurenet med bakterien. Aerosoler kan dannes fra mange forskellige vandsystemer såsom ved brusebadning, spabad, vandforstøvere, højtryksspuling, køletårne, springvand og fontæner mv. 

Smitte kan i sjældne tilfælde også ske ved indtagelse af forurenet vand, hvis noget af det kommer i "den gale hals" og havner i lungerne (fx fra isterninger med højt niveau af Legionella). 

Omkring 30 % af de danske tilfælde smittes under udlandsrejse, typisk i sommer- og efterårsperioden under rejse til det sydlige Europa eller andre feriedestinationer. Smittekilderne er her oftest brugsvandet eller spabade på hotellerne. 

For de øvrige tilfældes vedkommende er 5- 10 % nosokomielle infektioner, dvs. personer der smittes under hospitalsophold, mens resten af tilfældene erhverves i Danmark uden for hospital.  

Inkubationstiden, dvs. tiden fra smitte til symptomer, er 2 - 10 dage (i nogle tilfælde længere). Det er kun få af de personer, der udsættes for smitten, der bliver syge. Sygdommen ses overvejende hos personer over 50 år og hos ca. dobbelt så mange mænd som kvinder. 

Det er overvejende personer, der er svækkede, der bliver ramt.

Der forekommer ikke (eller kun meget sjældent) smitte fra person-til-person.

Kontakt sekretariatet, hvis du har spørgsmål.


 

Yderligere information

Kontakt Danmarks Rejsebureau Forening på + 3535 6611 eller


Danmarks Rejsebureau Forening

Vodroffsvej 32
DK-1900 Frederiksberg C

Telefon (+45) 35 35 66 11
E-mail:

Læs mere

© 2019 Danmarks Rejsebureau Forening.
SEO, SEM, CMS og Webdesign.
HTML5 / CSS3