top
Print side E-mail side 

DRF's etiske regelsæt

DRF fremlagde på sin generalforsamling den 29. marts 2006 et forslag til etisk regelsæt. Det etiske regelsæt blev enstemmigt vedtaget, og det betyder, at samtlige DRF’s medlemmer skal leve op til kravene heri.Det etiske regelsæt fik foretaget en række ændringer ved generalforsamlingen i 2015. Ændringerne fremgår med rødt i dokumentet, der kan downloades nedenfor.  Hovedpunkterne i det etiske regelsæt gengives nedenfor uden bilag. Det er naturligvis også muligt at downloade den fulde version af det etiske regelsæt


 

 
1. Servicestandard
 1.1. Medlemmer skal opretholde en høj servicestandard over for kunder, og drive deres forretning på en måde, der ikke kan ødelægge branchens og DRF’s gode navn og rygte. Yderligere krav til adfærd over for kunder findes i bilag 1.
 
2. Minimumskrav til brochurer, i annoncering og markedsføring
2.1. Et medlem skal sikre sig, at deres brochurer, annoncering og anden markedsføring overholder prismærknings- og markedsføringsloven og eventuelt anden relevant lovgivning. Yderligere uddybning findes i bilag 2. 
  
3. Databeskyttelse 

3.1. Medlemmer skal overholde register- og persondatalovgivningen og skal sikre sig, at det har en effektiv politik, der sikre kundernes personlige oplysninger. Yderligere uddybning findes i bilag 3.
  
4. Adfærd over for DRF
4.1. Medlemmer er forpligtet til at besvare henvendelser fra DRF inden for den af DRF angivne frist. Medlemmer er forpligtet til at indsende ønskede oplysninger, herunder regnskaber og nøgletal, inden for den af DRF angivne frist. Yderligere uddybning findes i bilag 4.
  
5. Generel adfærd
5.1. Medlemmer skal på deres forretningsadresser kunne fremvise dokumentation for medlemskab af DRF samt eventuel garantistillelse over for Rejsegarantifonden.
5.2. Medlemmer skal betale regninger til forfaldstid eller på et af kreditor accepteret tidspunkt.
  
6. Overtrædelse og håndhævelse
6.1. Såfremt et medlem overtræder dette Etiske Regelsæt, skal dette forhold anmeldes til sekretariatet for en indledende undersøgelse. De yderligere regler findes i bilag 5.
  
7. Kriseberedskab
7.1. Medlemmer har udarbejdet procedurer for håndtering af kriser der måtte opstå og som involverer medlemmernes kunder, såvel i Danmark som i udlandet.
  
8. Bæredygtige rejser

8.1. DRF ønsker at bidrage positivt til, at den økonomiske vækst baseres på bæredygtighed efter prin-cippet people, planet og profit. DRF vil arbejde med, hvordan DRF og dets medlemmer kan påtage sig et ansvar i hele værdikæden for medlemmers produkter og aktiviteter, og opfordrer Medlemmerne til at selv at afgøre hvilken tilgang og hvilke aspekter af bæredygtighed de finder mest relevante at arbejde med inden for deres forretning.
8.2. DRF er forpligtet til FN’s globale etiske kodeks for turisme vedtaget af FN’s turismeorganisation (UNWTO) og opfordrer DRF’s medlemmer til at forsøge at efterfølge kodeksens overordnede principper, som dækker over økonomiske, sociale, kulturelle og miljømæssige aspekter af turisme. Principperne er uddybet i bilag 6.


     

     

    Danmarks Rejsebureau Forening

    Vodroffsvej 32
    DK-1900 Frederiksberg C

    Telefon (+45) 35 35 66 11
    E-mail:

    Læs mere

    © 2018 Danmarks Rejsebureau Forening.
    SEO, SEM, CMS og Webdesign.
    HTML5 / CSS3