Kendelse fra Pakkerejse-Ankenævnet
Sag 23-709
Sagen, der har nummer 23-709 i Pakkerejse-Ankenævnets system, angår en række forhold, som klager mente ikke tog hensyn til vedkommendes handicap, ligesom klager heller ikke mente at have fået den korrekte lejebil.
Sagen
Klager købte en rundrejse for 2 personer til Sydengland med billeje, indkvartering på fire forskellige hoteller og forplejning i henhold til fremsendt rejseplan.
Rejsen varede 8 dage og kostede i alt 20.255,83 kroner. Flybilletter var ikke inkluderet i rejsens pris.
Efter købet ønskede klager at ændre et af hotellerne undervejs, så man kom tættere på lufthavnen den sidste overnatning.
Efter at have været af sted på rejsen i fem dage, henvendte klager sig til rejsebureauet. Klager var ikke tilfreds med hverken lejebilen og hotellerne indtil nu. Lejebilen havde ikke den størrelse, klager ønskede og mente at have bestilt, ligesom den heller ikke havde automatgear, som klager også havde ønsket. Klager var nemlig næsten 2 m høj og skulle have en særlig størrelse bil.
Klager mente heller ikke, at de bookede hoteller tog hensyn til, at klager var bevægelseshæmmet, hvilket klager hævdede at have meddelt rejsebureauet på forhånd.
Rejsebureauet undersøgte muligheden for at få et andet værelse på det sidste hotel, så det svarede til klagers ønsker, men uden held. Bureauet forsøgte at finde en løsning, som klager dog afviste, da bureauet sagde, at det var mod en egenbetaling.
Klager fremsendte herefter endnu en reklamation til bureauet efter hjemkomst og gjorde endnu engang gældende, at bil og hoteller ikke havde levet op til klagers krav ift. bevægelseshandicap.
Rejsebureauet tilbød en kompensation per kulance, da klager ikke var blevet lovet eller specifikt havde bedt om en bil med automatgear. Desuden havde der undervejs været nogle knaster med blandt andet en voucher på et af hotellerne, ligesom bureauet var kede af, at klager mente, at det havde ydet utilfredsstillende service. Bureauet tilbød derfor klager et beløb på i alt 1.000 kr.
Bureauet forklarede klager, at det var kede af, at rejsen havde været en mindre god oplevelse, men det måtte også understrege, at det ingen steder i nogen korrespondance med klager fremgik, at klager havde bevægelseshandicap. Hotellerne var derfor ikke udvalgt af bureauet med det udgangspunkt.
Desuden mente bureauet heller ikke, at klager havde overholdt sin reklamationspligt, da man først havde rettet henvendelse på rejsens femte dag.
Klager sendte herefter sin reklamation videre til Pakkerejse-Ankenævnet med et kompensationskrav på 10.127, 41 kr.
Afgørelsen
Rejsebureauet havde ikke opfyldt sin informationspligt i henhold til pakkerejselovens § 6, stk. 1, nr. 8, samt § 10, stk. 1. Det havde nemlig ikke hverken før aftalens indgåelse eller i den skriftlige bekræftelse på et varigt medium oplyst om rejsens egnethed for bevægelseshæmmede personer.
Derfor fandt PAN, at bureauet ikke havde givet tilstrækkelige oplysninger om indkvarteringen, herunder om den var egnet for bevægelseshæmmede – og det kræver loven.
Da bureauet således ikke havde oplyst om, at hotellernes egnethed for bevægelseshæmmede på et varigt medium, blev hotellerne ikke anset som egnede for bevægelseshæmmede. Derfor var rejsen behæftet med mangler, da som PAN fastsatte til 2000 kr.
Nævnet var enige med bureauet i, at klager ikke havde reklameret korrekt, og derfor talte manglerne først fra dag fem; den dag, klager henvendte sig.
Nævnet mente heller ikke, at klager havde fået en anden lejebil end bestilt, og klager havde kun ønsket automatgear, og havde dermed ikke krav på det, hvorfor manglende automatgear ikke var en mangel.
Klager havde krævet et højere kompensationsbeløb, og fik derfor kun delvist medhold.
Hvad kan vi lære af sagen?
Selvom klager fik et delvist medhold, kan vi se, at en korrekt angivet reklamationsforpligtelse giver rejsebureauet en fordel. Vist var der mangler på alle rejsens dage, men da klager først henvendte sig mod slutningen af rejsen, var det udelukkende de sidste dage, klager fik kompensation for.
Vi kan også se, at manglen bestod i, at bureauet ikke havde oplyst korrekt om rejsens egnethed for bevægelseshæmmede. Det er et lovkrav, at man som rejsebureau oplyser dette ved hver eneste rejse, man udbyder.
Undlader man at oplyse om egnethed, kan vi se, at nævnet automatisk lægger til grund, at indkvarteringen ikke er egnet, og at den manglende egnethed nu er en mangel, fordi der ikke var oplyst herom på varigt medium.
Havde bureauet derimod oplyst om, at hotellerne ikke var egnede for bevægelseshæmmede, ville det i sig selv ikke have udgjort en mangel.
Kontakt gerne sekretariatet ved spørgsmål.
Danmarks Rejsebureau Forening
Slotsholmsgade 3
DK-1216 København K
CVR. Nr.: 20 77 03 17
E-mail: kontakt-drf@danskerhverv.dk
www.travelassoc.dk