Presseklip fra 11. februar til 6. marts

DRF i pressen

Det er ikke så længe siden, vi sidst tjekkede, hvor mange gange Danmarks Rejsebureau Forening havde været nævnt i pressen. I lyset af, at der på grund af covid-19 har været ekstra meget pressedækning – nogle vil måske mene FOR meget – har vi foretaget et presseklipstjek igen, selvom det seneste tjek er lavet for under en måned siden.

Fra d. 11. februar til d. 6. marts er Danmarks Rejsebureau Forening blevet nævnt 106 gange. De fleste kilder er webkilder, som der er 80 af. Det er for eksempel historier i branchemediet Standby, men det kan også være historier på dagbladenes websites, enten historier, der også har været trykt i papirudgaven eller historier, der kun er publiceret online.

DRF er nævnt 17 gange i landsdækkende dagblade, 5 gange i regionale og lokale dagblade, 3 gange af nyhedsbureauer (for eksempel Ritzau) og én gang i en lokal ugeavis.

Størsteparten af artiklerne handler om covid-19 og virussens indflydelse på rejser og rejseaktivitet under blandt andet disse overskrifter:
Rejselysten falder drastisk efter coronaudbrud, Coronavirus fører til drastisk fald i flybilletter, Virus flytter rejsesalg fra Asien til Nordamerika, Rejselysten falder drastisk: Direktør sammenligner med tiden efter 11. september 2001, Vent med at bestille rejsen, hvis du vil have prisen i bund (NB. Det er ikke DRF, der er citeret i denne overskrift, men vi udtaler os længere nede i artiklen) og Forbrugerrådet Tænk: Man bør kunne få penge retur for aflyste pakkerejser til Norditalien.

Artikler, der ikke har omhandlet covid-19 og som vi er citeret i, finder man under blandt andet disse overskrifter: Skiferien kan blive dyr uden forsikring og Ferie for Alle viser, hvad rejser er.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Danmarks Rejsebureau Forening
Vodroffsvej 32
DK-1900 Frederiksberg C.
CVR. Nr.: 20 77 03 17
E-mail: drf@travelassoc.dk
www.travelassoc.dk