Særmeddelelse fra DRF
Kære medlemmer
Velkommen i Dansk Erhverv! Som medlem af DRF er I nu også medlem af Dansk Erhverv.
Sammen med relevante personer fra Dansk Erhverv, vil DRF i den kommende tid afholde en række onlinemøder som introduktion til medlemskabet.
Det første introduktionsmøde er allerede på tirsdag den 12. september 2023 kl. 11.00, hvor vi helt lavpraktisk vil orientere om, hvordan man opretter sig som bruger/medlem i Dansk Erhvervs system.
Det er nemlig en forudsætning for at deltage i de mange kurser og netværk, Dansk Erhverv tilbyder, at man er korrekt logget ind og registreret.
I den kommende tid vil vi udover at informere kort om nogle af de relevante netværk og kurser, som Dansk Erhverv udbyder, også præsentere nogle af de mange rådgivere fra Dansk Erhverv, som nu står til rådighed for jer.
Mødet på tirsdag varer max en halv time.
Selvom det også for sekretariatet i DRF er nye tider, skal du stadig sende os en mail på kontakt-drf@danskerhverv.dk, hvis du ønsker at deltage i onlinemødet tirsdag den 12. september 2023.
Du får herefter som i ”gamle dage” tilsendt et mødelink senest på dagen for mødet.
Tilmeldingsfrist er tirsdag den 12. september 2023 kl. 10.00.
Onlinemødet er forbeholdt medlemmer af DRF.
Danmarks Rejsebureau Forening
Vodroffsvej 32
DK-1900 Frederiksberg C.
CVR. Nr.: 20 77 03 17
E-mail: drf@travelassoc.dk
www.travelassoc.dk