Kendelse om væggelus
Sag #18-1605
Danmarks Rejsebureau Forening har i de seneste uger fået en del sager om væggelus på hostels og hoteller.
Derfor genoptrykker vi denne kendelse, som har været bragt i nyhedsbrevet tidligere.
I sag nr. 18-1605 mente klageren, at bureauets hotel havde væggelus, og at indkvarteringen derfor havde været mangelfuld og givet mange udgifter og gener efter hjemkomst.
Sagen
Klager købte en rejse til Paris af fire dages varighed på bureauets hjemmeside. Opholdet var for to personer i dobbeltværelse og indeholdt ingen pension.
Klageren gjorde efter hjemkomst til Danmark gældende, at både klager og medrejsende under opholdet på bureauets hotel i Paris var blevet angrebet af væggelus. Klager dokumenterede sin påstand med en lægeerklæring fra medrejsendes læge.
Her fremgik det, at klagers medrejsendes udslæt ”er meget suspekt for væggelusbid”. Klager fremlagde som yderligere dokumentation udtalelser fundet på nettet fra andre besøgende, der havde oplyst, at de havde oplevet insekter på værelserne.
Klager gjorde desuden gældende, at man udover kløe og smerte også havde fået væggelus med hjem til Danmark, hvilket havde resulteret i besøg af skadedyrsbekæmper.
Klager havde tillige måtte udskifte madrasser og havde fået varmebehandlet tøj, der var væggelus i. Desuden havde klagers medrejsende måtte fraflytte sin lejlighed og kassere alle møbler og alt tøj.
Klager gjorde gældende, at klager og medrejsende under opholdet havde set blod på lagnerne, og at egen læge desuden ikke var i tvivl om, at væggelusangrebet stammede fra bureauets hotel.
Klager krævede at få alle udgifter refunderet, hvilket gav et erstatningsbeløb på i alt 18.445,91 kr. Klager påpegede, at hvis ikke udgifterne blev betalt, ville klager føre sagen videre til Pakkerejse-Ankenævnet.
Bureauet afviste klagers krav og gjorde gældende, at hotellet ikke kunne genkende eller bekræfte, at der var eller havde været væggelus under klagers og medrejsendes besøg på det pågældende værelse.
Bureauet gjorde også gældende, at væggelus kan komme fra mange forskellige steder, for eksempel andre steder, som klager og medrejsende besøgte i Paris eller endda være kommet med hjemme fra Danmark.
Bureauet bad herefter om dokumentation for, at kilden til væggelusangrebet stammede fra deres hotel.
Bureauet gjorde i øvrigt gældende, at klager ikke havde henvendt sig til bureauet eller hotellet under sit ophold, som man ellers opfordrede til.
Reklamationsforpligtelsen fremgik af både klagers billet og bureauets aftalevilkår. Bureauet ville, hvis klager havde henvendt sig straks, have kunnet undersøge værelset grundigt og om nødvendigt have flyttet gæsterne.
Klager accepterede ikke bureauets afvisning af sagen og bragte den videre til Pakkerejse-Ankenævnet.
Afgørelsen
I Pakkerejse-Ankenævnet fandt man ikke, at klager havde godtgjort, at udslættet stammede fra forhold på bureauets hotelværelse. Klager fik ikke medhold i sagen.
Hvad kan vi lære af sagen?
I denne sag kunne klager ikke dokumentere, at de bid, der ifølge lægeerklæringen meget vel kunne stamme fra væggelus, rent faktisk også stammende fra væggelus på bureauets hotel, og derfor fik klager ikke medhold.
En lægeerklæring, der bekræfter, at den rejsende formentlig har fået væggelus, er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at den rejsende har fået de pågældende væggelus på baggrund af forhold hos rejsearrangørens underleverandører.
Dokumentation kunne for eksempel have været fotos fra værelset af væggelus, seng/lagner med spor efter væggelus, eller at hotelpersonalet havde konstateret en sådan forekomst og på den baggrund var gået i gang med at afluse værelset.
Lægeerklæringen var altså i sig selv ikke dokumentation nok, da væggelusene, som nævnt af bureauet, kunne være kommet fra mange forskellige kilder.
Havde klager kunnet dokumentere, at hotellet var kilden til væggelusene, havde bureauet hæftet for dets underleverandør og dermed været ansvarlig for de rimelige og nødvendige udgifter, som klager i den forbindelse var blevet påført.
Derfor skal man, hvis man som rejsebureau får henvendelser om væggelus, først og fremmest afklare med hotellet, om klager har ret eller ej. Herefter kan man som bureau tage de nødvendige foranstaltninger, herunder eventuel flytning af de rejsende, hvis det viser sig, at der er væggelus.
Vær i den forbindelse opmærksom på, at man ikke skal flytte den rejsende straks, der er den mindste mistanke, idet en sådan handling kan tages til indtægt for, at bureauet erkender, at der er væggelus på stedet.
Flytter man gæsterne, uden at det er afklaret, om der rent faktisk er væggelus, men ud fra en ”better safe than sorry”-betragtning, er det vigtigt at man gør den rejsende tydeligt opmærksom på, at en sådan flytning sker per kulance og ikke fordi, man har anerkendt, at hotellet har væggelus.
Foreligger der derimod dokumentation, eller hvis det bekræftes, at der er væggelus, er det med at få flyttet de rejsende hurtigst muligt og renset deres medbragte bagage for at minimere skadens omfang. Det kan ende med store erstatningsbeløb, hvis de rejsende for eksempel får væggelus med hjem, og det kan dokumenteres, at det var bureauets hotel, der var kilden.
Danmarks Rejsebureau Forening
Børsen
DK-1217 København K
CVR. Nr.: 20 77 03 17
E-mail: kontakt-drf@danskerhverv.dk
www.travelassoc.dk