De første uger i 2020 på sekretariatet

Sekretariatet åbnede igen efter julen og nytåret torsdag d. 2. januar, og her i årets allerførste nyhedsbrev er det nu tid til at se lidt på sekretariatets forskellige aktiviteter.

I uge 1 var der ikke så mange møder eller andet planlagt, men fredag d. 3. januar havde Lars Thykier telefonmøde med DRFs advokat.

Uge 2 har budt på lidt flere aktiviteter. Tirsdag d. 7. januar havde sekretariatet sit årlige besøg af DRFs revisorer, forestået af medarbejdere fra Grant Thornton. Lars Thykier og Louise Alkjær bistod revisionen sammen med vores eksterne bogholder. Lars Thykier deltog samme dag desuden i møde i Turisterhvervets Samarbejdsforum. Mødet blev afholdt hos Dansk Erhverv på Børsen i København.

Onsdag d. 8. januar havde Louise Alkjær telefonmøde med det firma, der har udviklet den nye DRF hjemmeside. Lars Thykier var til to forskellige eksterne møder, der blandt andet handlede om afholdelse af årets Folkemøde på Bornholm. Sidst på eftermiddagen deltog Lars Thykier også i telefonmøde med en mulig leverandør.

Om torsdagen d. 9. januar var Nils Hornemann ude af huset det meste af formiddagen, da han deltog i møde med et medlem. Lars Thykier havde telefonmøde med en af sekretariatets samarbejdspartnere.

Jakob Hahn deltog om eftermiddagen i afskedsreception for Thorvald Mogensen, tidligere direktør for Magic Tours, i Viborg, og Lars Thykier var til reception i anledning af Katia K. Østergaards (direktør i HORESTA) 50-års fødselsdag.

Fredag d. 10 januar har Lars telefonmøde med en journalist om nicherejser og nicherejsebureauer.

Du er velkommen til at kontakte sekretariatet, hvis du har spørgsmål.

Danmarks Rejsebureau Forening
Vodroffsvej 32
DK-1900 Frederiksberg C.
CVR. Nr.: 20 77 03 17
E-mail: drf@travelassoc.dk
www.travelassoc.dk