Kendelse fra PAN
Sag 22-937
Sag nr. 22-937 angår en rejse med en hjemrejse fra Bologna, der ikke gik som planlagt. Flyselskabet aflyste nemlig klagers tilslutningsfly i Amsterdam på hjemrejsen, så klager måtte overnatte i Amsterdam. Klager ønskede at få sine udlæg til hotel og forplejning refunderet, mens bureauet ikke mente, at det var dets ansvar.
Sagen
Klageren købte en temarejse for én person til Italien. Rejsen havde en varighed af otte dage og inkluderede indkvartering i enkeltværelse. Rejsen kostede i alt 11.580 kr.
På hjemrejsen skulle klager mellemlande i Amsterdam og efter et kort ophold videre mod Danmark. Klager ankom rettidigt til Amsterdam ud på eftermiddagen, men flyselskabet aflyste imidlertid hjemrejsen og satte klager på et fly, der afgik dagen efter.
Klager måtte derfor finde overnatning i Amsterdam, ligesom klager også indtog en række måltider under det utilsigtede knapt 30 timer lange ophold i Amsterdam.
I alt brugte klager € 328,74 på hotel, måltider og transport under opholdet, og dette beløb ønskede klager at få refunderet fra rejsebureauet.
Det indklagede bureau ønskede ikke at refundere beløbet, og henviste til, at klager havde søgt om kompensation efter Forordning 261/2004.
Det indklagede bureau gjorde gældende, at det udelukkende optrådte som agent for flyselskabet, og at det alene var flyselskabets ansvar, at flyvningerne blev korrekt gennemført.
Klager sendte sit krav til Pakkerejse-Ankenævnet, og gjorde over for nævnet gældende, at vedkommende, som anvist af bureauet, havde ansøgt om kompensation efter Forordning 261/2004, men ikke havde fået noget udbetalt, og desuden heller ikke havde modtaget praktisk assistance fra flyselskabet i forbindelse med den lange forsinkelse i Amsterdam.
Klager gjorde også gældende, at heller ikke rejsebureauet havde ydet assistance i sagen.
Det indklagede rejsebureau gjorde over for Pakkerejse-Ankenævnet gældende, at det havde vejledt klager og øvrige rejsende om, at flyselskabet skulle og ville refundere alle omkostninger samt udbetale en kompensation efter Forordning 261/2004 direkte til alle berørte, herunder også klager.
Bureauet gjorde også gældende, at det ikke havde nogen mulighed for at få refusion fra flyselskabet, og fastholdt at det ikke ville refundere klager de udgifter, klager havde haft under det ufrivillige ophold i Amsterdam.
Afgørelsen
Den udlægning var PAN ikke enige med bureauet i og fastslog, at det skulle refundere klager hele det krævede beløb.
PAN udtalte, at det følger af § 23, stk.1 og 2, i lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, at den rejsende, hvis pakkerejsen er mangelfuld, kan kræve, at bureauet afhjælper manglen, og at den rejsende selv kan afhjælpe manglen og kræve nødvendige udgifter til afhjælpningen refunderet, hvis bureauet ikke afhjælper manglen.
Det levede bureauet ikke op til i denne sag, hvorfor PAN fandt, at klager skulle have sine udlæg på i alt € 328,74 erstattet af bureauet.
At klager også havde søgt om kompensation efter Forordning 261/2004 førte ikke til, at nævnet ændrede holdning.
Hvad kan vi lære af sagen?
Denne kendelse viser, at det er rejsebureauet, der bærer det overordnede ansvar, også når det ikke er rejsebureauets ”skyld”.
Som rejsebureau kan man altså ikke bare henvise til, at man er agent for flyselskabet, når der er solgt en pakkerejse. Det såkaldte agentforbehold kan udelukkende benyttes ved flight only-rejser.
Pakkerejser består som bekendt af flere forskellige rejseydelser, og de virksomheder, der leverer de enkelte rejseydelser i forbindelse med en pakkerejse, vil altid være pakkerejsearrangørens leverandører.
Dermed kan rejsearrangøren ikke gøre gældende, at denne kun er formidler for rejseydelsernes leverandører, da det er rejsearrangøren , der udvælger rejseydelserne og leverandørerne, når denne sammensætter en pakkerejse.
Rejsearrangøren er direkte ansvarlig overfor den rejsende for mangler ved pakkerejsen. Det fremgår endda direkte af pakkerejselovens § 21, der bestemmer, at rejsearrangøren er ansvarlig over for den rejsende for levering af de rejseydelser, der er inkluderet i pakkerejsen, uanset om ydelserne skal leveres af rejsearrangøren eller af andre.
I denne sag er det tydeligt, at luftfartsselskabet ikke har opfyldt sin forpligtelse efter forordningen til at bl.a. at sørge for forplejning og indkvartering i forbindelse med aflysningen af flyafgangen fra Amsterdam.
I sådanne situationer er der et overlap mellem pakkerejselovens regler og forordningen, da den rejsende har forskellige slags rettigheder efter de to regelsæt.
Sagen viser, at selvom der måske er en kompensation i vente fra flyselskabet efter Forordning 261/2004, vil rejsebureauet stadig skulle erstatte klagers udgifter, når luftfartsselskabet ikke har opfyldt dets forpligtelser efter forordningen til at sørge for indkvartering og forplejning til de strandede passagerer.
Det kan nogle gange være svært et gennemskue, hvornår det er rejsearrangøren, der i sidste ende bærer hele ansvaret efter pakkerejseloven, og hvornår det er luftfartsselskabet i henhold til forordningen.
Samtidig er der også regler, der bestemmer, at der under visse forudsætninger kan ske modregning i udbetalte kompensationsbeløb, fordi den rejsende ikke må modtage kompensation fra både luftfartsselskabet og rejsearrangøren for den samme hændelse.
Er du i tvivl om, hvornår du kan foretage modregning i den kompensation, som den rejsende er berettiget til efter pakkerejseloven på baggrund af en kompensation, som den rejsende har fået udbetalt af luftfartsselskabet i henhold til forordningen, så kontakt sekretariatet.
Danmarks Rejsebureau Forening
Vodroffsvej 32
DK-1900 Frederiksberg C.
CVR. Nr.: 20 77 03 17
E-mail: drf@travelassoc.dk
www.travelassoc.dk