Medlemmerne af PAN var uenige om sagen
Kendelse fra Pakkerejse-Ankenævnet
Sag nr. 18-494 omhandler en rejse til Thailand for otte personer, som ved en fejl blev solgt til en alt for lav pris. Det mente i hvert fald bureauet, som annullerede rejsen efterfølgende og betalte alle pengene tilbage til klager. Klager foretog et erstatningskøb og krævede merudgiften for den nye rejse på kr. 32.460 betalt af det indklagede bureau, som nægtede. I Nævnet var der uenighed om, hvorvidt man skulle give klager eller bureau medhold i sagen.
Sagen
Den 27. september 2018 købte klager en pakkerejse til Ao Nang, Krabi på Thailands fastland for otte personer til sommerferien 2019 (13 nætter fra 5. til 19. juli 2019) til en samlet pris af kr. 15.184,- med indkvartering i fire dobbeltværelser mod stranden og med morgenmad. Rejsen foregik med rutefly med Thai Airways.
Klager indbetalte det fulde beløb d. 1. oktober 2018, men d. 4. oktober 2019 annullerede bureauet rejsen og betalte alle pengene tilbage til klager, da bureauet opdagede, at prisen var fejlagtig. Bureauet konstaterede prisfejlen i reservationssystemet den 3. oktober 2018 og forklarede desuden, at den forkerte pris var opstået på grund af en menneskelig fejl.
Et par dage efter foretog klager et erstatningskøb til øen Phuket, også i Thailand (10 nætter fra 5. til 16. juli 2019). Erstatningskøbet var også til otte personer og indeholdt flybilletter t/r samt ophold i fire værelser på stranden med morgenmad. Rejsen foregik med rutefly med Aeroflot. Flybilletter og hotel blev købt gennem to forskellige udbydere, og der var ikke tale om en pakkerejse.
Erstatningskøbet kostede kr. 47.644,- altså en merudgift i forhold til den oprindelige rejse på kr. 32.460,-.
Klager krævede merudgiften refunderet fra det indklagede bureau og gjorde gældende, at bureauet først mere end en uge efter den oprindelige bestilling havde annulleret rejsen, og at klager ikke på noget tidspunkt var gjort opmærksom på, at der skulle have været en fejl i prisen.
Desuden havde klager talt med bureauet inden bestillingen, og sælger havde ved den lejlighed endda bemærket, at det var med at få bestilt, da det var en lav grundpris.
Bureauet afviste klagers krav og gjorde gældende, at prisen på kr. 1898,- pr. person med ruteflyselskabet Thai Airways plus indkvartering med morgenmad var en åbenlys fejl. Bureauet henviste desuden til aftalelovens § 32, som lyder: Den, der har afgivet en viljeserklæring, som ved fejlskrift eller anden fejltagelse fra hans side har fået et andet indhold end tilsigtet, er ikke bundet ved erklæringens indhold, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, indså eller burde indse, at der forelå en fejltagelse.
Det anerkendte klager ikke og gjorde gældende, at den pågældende rejse ikke havde været den eneste, der havde en lav pris på hjemmesiden den dag, og at klager derfor havde været i god tro. Desuden gjorde klager gældende, at sommerperioden i Thailand var lavsæson, og det derfor ikke var usandsynligt, at et bureau kørte med lave priser. Klager krævede endnu engang merudgiften for erstatningskøbet refunderet.
Bureauet afviste endnu engang, og herefter gik klager til Pakkerejse-Ankenævnet med sin sag.
Afgørelsen
Ankenævnet anerkendte ikke bureauets henvisning til aftalelovens § 32 og lagde til grund, at der på rejsearrangørens hjemmeside samme dag, som klager havde bestilt rejsen, havde været flere rejser, der var prissat for lavt.
Desuden lagde Nævnet til grund, at klager havde været i telefonisk kontakt med bureauet og talt med en sælger, der havde anbefalet klager at købe rejsen hurtigt, da der var tale om en lav pris. På den baggrund mente Nævnet, at klageren havde været i god tro om prisen på rejsen.
Da bureauet derfor ikke var berettiget til at annullere aftalen, skulle Nævnet tage stilling til, om bureauet skulle erstatte klagerens tab i forbindelse med dennes køb af nye flybilletter og hotel.
Tre medlemmer af Pakkerejse-Ankenævnet (Formanden og to repræsentanter fra Forbrugerrådet TÆNK) fandt under hensyn til prisen, og at der var tale om en rejse i samme periode til samme land og ligeledes på et badehotel, at klageren var berettiget til at få erstattet prisdifferencen mellem den oprindeligt købte rejse og erstatningskøbet på i alt kr. 32.460,-.
To medlemmer af Pakkerejse-Ankenævnet (Danmarks Rejsebureau Forening/DRF og Rejsearrangører i Danmark/RiD) afgav såkaldt dissens, hvilket betyder, at disse medlemmer ikke var enige i flertallets begrundelse.
DRF og RiD lagde til grund, at der var for store forskelle på de to rejser, til at der kunne være tale om et erstatningskøb.
Klager havde valgt et andet rejsemål og et andet hotel (både i forhold til klassificering og hoteltype) end oprindeligt bestilt.
Da der i Nævnet træffes afgørelse efter stemmeflertal lød kendelsen på medhold til klager, og bureauet skulle herefter betale kr. 32.460,- tilbage til klager.
Desuden skulle bureauet betale Nævnets sagsomkostninger på kr. 1875,- inkl. moms. Klager fik klagegebyret på kr. 275,- tilbagebetalt af Nævnet.
Hvad kan vi lære af sagen?
I denne sag var det efter Nævnets vurdering ikke åbenlyst, at klager burde have vidst, at der var tale om fejl i prisen. Andre priser på samme hjemmeside var tilsvarende meget lave, hvilket har bestyrket den vurdering. Det afgørende i sagen var dog, at klager rent faktisk blev bekræftet af en sælger i, at der ikke var tale om en fejl, ved at sælgeren tilskyndede klager til at købe rejsen til den lave pris.
Derfor var klager i god tro, og bureauet kunne derfor ikke påberåbe sig aftalelovens § 32.
Hvad skal der til for at en rejsende er i ond tro?
Generelt skal der meget til, før den rejsende betragtes som at være i ond tro, da priser på pakkerejser ikke har en fast normalpris. I de tilfælde, en pris stikker helt af, kan aftalelovens § 32 finde anvendelse ved, at den rejsende burde have indset, at der var tale om en fejl ved den oplyste pris.
Når der på en hjemmeside er flere forskellige rejser eller hoteller med samme lave og fejlagtige pris, skal der endnu mere til, før man vil anse den rejsende for at være i ond tro, også ved meget lave priser.
Når en sælger fra bureauet oveni direkte adspurgt opfordrer til, at man køber rejsen til den lave pris, så er der ikke længere nogen indikationer tilbage, der kunne tale for at anse den rejsende for at være i ond tro.
Uenigheden i denne sag er spørgsmålet om, hvorvidt klagers køb af nye flybilletter og hotel opfylder kravene til at være et dækningsberettiget erstatningskøb, således at bureauet skal erstatte klagerens merudgifter til dette køb eller ej.
Skal den rejsendes erstatningskøb være identisk med den mistede rejse?
Som udgangspunkt skal et erstatningskøb erstatte en mistet rejse, og deri ligger også, at erstatningskøbet i høj grad skal svare til den oprindeligt købte rejse.
Et erstatningskøb skal dog ikke nødvendigvis være helt identisk med den oprindelig købte rejse, idet en sådan betragtning vil medføre, at den rejsendes ret i mange situationer vil blive gjort illusorisk.
Omvendt kan den rejsende heller ikke bare købe en hvilken som helst anden rejse, fordi man som rejsende også er underlagt en tabsbegrænsningspligt over for bureauet.
Derfor vil et bureau som udgangspunkt kun være forpligtet til at erstatte rimelige meromkostninger til køb af en rejse, der i høj grad minder om den rejse, som vedkommende oprindeligt havde købt.
I modsat fald vil det jo ikke være en reel erstatning for den oprindelige rejse.
I den forbindelse mente Nævnets flertal da heller ikke, at et erstatningskøb skulle være identisk eller 100 pct. magen til den oprindeligt bestilte rejse, da man fandt at bureauet var forpligtet til at erstatte klagerens merudgifter til den nye rejse.
Selvom erstatningsrejsen på en række punkter adskilte sig fra den oprindeligt købte, lagde Nævnets flertal blandt andet vægt på, at rejsen fandt sted i samme periode, til det samme land og at begge hoteller var badehoteller.
I denne sag var erstatningsrejsens rejsetidspunkter ikke de samme, idet hjemrejsedagen var ændret fra den 19. juli til den 16. juli, men udrejsedagen var den samme som ved den oprindelig købte rejse.
En sådan ændring må anses for at ligge indenfor den tidsmargin, som den rejsende må have, når der skal foretages et erstatningskøb.
Forskel på Krabi og Phuket
Til gengæld blev rejsemålet ændret fra Krabi til Phuket, godt nok inden for samme land, men der er stadig ca. 170 km mellem de to destinationer. Der var desuden ret stor forskel på de to hoteller, idet hotellet i Krabi var benævnt som et prisbilligt, enkelt og strandnært hotel (beliggende på en gade nær stranden) i kategori 2+ og uden mange faciliteter, hvorimod hotellet på Phuket var med bungalows beliggende direkte på resortets private strand med en række faciliteter.
Som det fremgår ovenfor var mindretallet, som DRF’s repræsentant var en del af, ikke enige med Nævnets flertal, fordi de mente, der var for stor forskel på de købte ydelser til, at de kunne betegnes som et erstatningskøb, der svarede til den rejse, som klageren fik annulleret.
Kontakt gerne sekretariatet, hvis du står med en sag om fejlskrift eller erstatningskøb. Der vil nemlig altid være tale om en konkret vurdering af, om man som bureau for eksempel kan bringe aftalelovens § 32 i spil og i hvilket omfang, man er berettiget til at dække en kundes merudgifter til at købe en anden rejse.
NB. Kendelsen har tidligere været bragt på DRF’s gamle hjemmeside, der blev nedlagt for mere end et år siden.