Stadig stor bevågenhed i pressen

Tal fra 16. juli til 4. september 2020

Vi fortsætter med at se på, hvor og hvor meget, Danmarks Rejsebureau Forening bliver omtalt i medierne. Det vil vi blive ved med at gøre i hvert fald året ud.  Denne gang drejer det sig om perioden fra 16. juli til 4. september.

Som vanligt får vi en del omtale på baggrund af pressemeddelelserne, vi sender. I perioden har vi både sendt pressemeddelelser i eget navn og sammen med andre organisationer, herunder HORESTA og SMVdanmark. Vores nyeste pressemeddelelser kan ses på forsiden af www.travelassoc.dk.

Perioden dækker stort set hele sommerferien samt den turbulente tid omkring hjælpepakkernes udløb. Det bærer mediernes overskrifter præg af. I løbet af sommerferien har en lille del af historierne handlet om, at nu begyndte sommerferien og hvilke lande, man kunne rejse til. Herefter begynder overskrifterne at reflektere debatten om regionale rejsevejledninger, lande, der fik ”rødt kort” af Udenrigsministeriet, og her i begyndelsen af september har mange af historierne været med ret negativt fortegn. Det har være fyringshistorier og artikler om, at danskerne ikke længere tør rejse.

I perioden 16. juli til 4. september 2020 er Danmarks Rejsebureau Forening omtalt 266 gange i artikler og tv-indslag. Nedenfor er et udvalg af de overskrifter, vi er nævnt under.

Husk, at det ret høje antal omtaler også dækker over, at en håndfuld af historierne trykkes i mange dagblade på samme dag.

Mange mister jobbet i rejsebranchen – skriver Herning Folkeblad

Rejsekrisen har bidt sig fast: Meget få danskere vil til udlandet i efteråret – skriver Berlingske Tidende

Rejsebureauforening anklager regering for løftebrud – skriver Standby.dk

Rejsebranche vil have differentierede rejsevejledninger – udtaler Danmarks Rejsebureau Forening på TV News

SSI vil vise regionale smittetal for europæiske lande – skriver Finans.dk

Pressede brancher frygter virkningsløse hjælpepakker – skriver 12 lokale dagblade under Jysk-Fynske Medier

Louise mistede græsk ferietur efter tastefejl i corona-skema: ‘Hold da op, det er træls!’ – skriver DR.dk

Danskernes rejselyst til efteråret er en skygge af sig selv – skriver Helsingør Dagblad og 20 andre lokale dagblade på Sjælland, Fyn og i Jylland

Rejsebranchen foreslår tre kriterier for regional opdeling – skriver Politiken

Danmarks Rejsebureau Forening
Vodroffsvej 32
DK-1900 Frederiksberg C.
CVR. Nr.: 20 77 03 17
E-mail: drf@travelassoc.dk
www.travelassoc.dk