Særmeddelelse fra DRF

Kære medlemmer

DRF har gennem længere tid være på udkig efter en samarbejdspartner, der kan gøre arbejdet med GDPR-håndteringen mere overskueligt.

Der findes som bekendt mange forskellige udbydere på markedet, og det kan være svært at gennemskue, hvad man præcis får for pengene.

I den forbindelse DRF kigget på en række forskellige udbydere og har fundet frem til en virksomhed, der tilbyder en softwareløsning, der efter DRF’s vurdering gerne skulle gøre arbejdet med GDPR lettere i dagligdagen.

Platformen, der er forholdsvis enkel og intuitiv, giver god hjælp til og overblik over, hvordan man kan komme lettere i gang og ikke mindst vedligeholde de mange forskellige arbejdsprocesser.

Løsningen har procesorienteret tilgang og er efter DRF’s sondering af markedet prissat relativt billigt, ligesom det også er muligt at opnå yderligere rabat for DRF’s medlemmer.

Samtidig giver softwareløsningen en unik mulighed for, at DRF som brancheforening kan tilrette platformen til rejsebranchen med de dokumenter og systemer, DRF hidtil har udviklet, og som er særegne for rejsebranchen.

En sådan løsning med en skræddersyet platform til rejsebranchen, vil i givet fald udelukkende kunne tilgås af DRF’s medlemmer.

For at kunne skabe den bedst mulige platform, har vi brug for dine inputs og ønsker, ligesom vi også skal vurdere, om der overhovedet er efterspørgsel på, at DRF indgår i et sådant samarbejde.

Vi afholder derfor et informationsmøde, hvor vi vil drøfte disse muligheder med jer.

 

På mødet vil der også være repræsentanter fra virksomheden, som vil præsentere deres softwareløsning, så man kan danne sig et indtryk af, hvad platformen giver af muligheder.

Mødet finder sted onsdag den 1. marts 2023, kl. 14.00-16.00 i DRF’s lokaler på Vodroffsvej 32, 1900 Frederiksberg.

Tilmelding sker til Louise på drf@travelassoc.dk med angivelse af antal personer, der ønsker at deltage i mødet den 1. marts 2023.

NB. Såfremt der er tilstrækkelig med interesserede fra Jylland/Fyn, der ikke kan deltage i mødet, vil vi kigge nærmere på mulighederne for at gennemføre et tilsvarende møde i Jylland eller alternativt gentage mødet senere på måneden som et onlinemøde.

Danmarks Rejsebureau Forening
Vodroffsvej 32
DK-1900 Frederiksberg C.
CVR. Nr.: 20 77 03 17
E-mail: drf@travelassoc.dk
www.travelassoc.dk