Kendelse fra Pakkerejse-Ankenævnet
Sag #23-600
I denne sag, 23-600 i Pakkerejse-Ankenævnets system, insisterede klager på, at Nævnet skulle afgive en kendelse, selvom sagen for så vidt var forligt mellem klager og bureau, også selvom klager ikke ønskede et højere beløb.
Sagen
Klager købte en rundrejse for to personer til New Zealand for perioden 27. januar til 20. februar med ophold i dobbeltværelse, forplejning og udflugter undervejs. Rejsen kostede 118.275 kr. og inkluderede desuden et ophold i Sydney, Australien samt to ekstraudflugter undervejs.
På grund af manglende fly blev rejsen forkortet med et døgn, og klager kom derfor hjem en dag tidligere.
Rejsebureauet udbetalte som kompensation for det manglende døgn 1.900 kr. i alt.
Klager mente, at døgnandelen måtte være højere henset til rejsens pris og antal dage, og krævede at få tilbagebetalt yderligere 2.887,50 kr., en kompensation på i alt 4.787,50 kr. i alt, som ifølge klager svarede til en døgnandel.
Efter korrespondance frem og tilbage mellem klager og bureau, kontaktede klager Pakkerejse-Ankenævnet og indgav en klage med krav om det resterende beløb.
Nævnets sekretariat orienterede bureauet om klagers henvendelse og krav, og da klager havde ret i, at det først udbetalte beløb på 1900 kr. var for lille, overførte bureauet det manglende beløb til klager. Klager havde nu fået indbetalt hele det beløb, man havde stillet krav om.
Nævnets sekretariat kontaktede derpå klager for at lukke sagen.
Det ønskede klager til gengæld ikke, men insisterede på, at sagen skulle behandles på et nævnsmøde. Nævnets sekretariat spurgte derpå klager, om man i den anledning ønskede at stille krav om et højere beløb end det allerede udbetalte, idet klager ikke havde udregnet døgnandelen korrekt, der således reelt set var ca 140 kr. højere, end det beløb, klager havde krævet. Klager ønskede imidlertid ikke at forhøje sit krav mod bureauet.
Klager mente heller ikke, at der i forbindelse med bureauets supplerende indbetaling svarende til beløb, som klager krævede, var indgået noget forlig med bureauet. Klager mente, at bureauet havde handlet i strid med Lov om pakkerejser. Klager ønskede Pakkerejse-Ankenævnets ord herfor i en kendelse.
Afgørelsen
Da rejsebureauet havde opfyldt klagers økonomiske krav, og da klager ikke ønskede at forhøje sit krav, afviste Ankenævnet at realitetsbehandle sagen.
Af § 12, stk. 6, i Ankenævnets vedtægter, fremgår det nemlig, at ”Sekretariatet afslutter sagen, hvis rejseudbyderen under sagens forberedelse opfylder klagerens krav.”
Hvad kan vi lære af sagen?
Vi kan først og fremmest se, at hvis en klager under sagens forberedelse og dermed inden endelig behandling i Pakkerejse-Ankenævnet får udbetalt det beløb, der er stillet krav om, så vil Nævnets sekretariat afslutte sagen.
Hvis klager vil gå videre med en sag, selvom bureauet har betalt klagers krav under sagens forberedelse i nævnet, kan vi se af kendelsen her, at Nævnet vil afvise at realitetsbehandle sagen ud fra den betragtning, at der ikke længere er reel en tvist, der vedrører selve pakkerejsen.
Er der tvivl om, hvorvidt man som bureau skal indgå et forlig eller ej på et givent beløb, er man altid velkommen til at kontakte os for en nærmere vurdering.
Danmarks Rejsebureau Forening
Vodroffsvej 32
DK-1900 Frederiksberg C.
CVR. Nr.: 20 77 03 17
E-mail: drf@travelassoc.dk
www.travelassoc.dk