Klagesagskursus på Sjælland og i Jylland

Så afholder vi klagesagskursus igen – det foregår den 18. og 19. maj 2022 i DRF’s lokaler på Frederiksberg og den 24. og 25. maj 2022 hos Mangaard Travel i Åbyhøj.

Nogle gange går en rejse ikke altid som planlagt. Det er ikke nødvendigvis bureauets fejl, men som I udmærket ved, så ender ansvaret, omsorgspligten, tilbagebetalingskravet og så videre ofte på rejsebureauets bord sammen med den ene urimelige klage efter den anden.

For at kunne afvise eventuelle krav kræver det, at man for eksempel har helt styr på sine almindelige betingelser, ved præcist, hvordan man indgår en korrekt aftale med kunden og meget andet dødspændende jura, som vi over to dage vil underholde med på klagesagskursus.

Verden er blevet anderledes at rejse i ovenpå pandemien, og det har som bekendt også givet en lang række udfordringer, som vi kommer nærmere ind på under de to dage.

Vi gennemgår de mest relevante bestemmelser i pakkerejseloven og kommer ind på en lang række emner som f.eks;

  • Hvilken betydning har bureauets almindelige betingelser?
  • Hvor meget er man forpligtet til at oplyse på sin hjemmeside om en udbudt en pakkerejse?
  • Hvad skal man oplyse den rejsende om ved rejsens indgåelse?
  • Hvornår kan den rejsende afbestille rejsen gebyrfrit?
  • Kan bureauet lave ændringer i rejsen?
  • Hvem har ansvaret for indrejserestriktioner?
  • Hvad omfatter bureauets omsorgspligt egentlig?
  • Kan bureauet ændre i rejsens pris?
  • Hvornår har den rejsende krav på et afslag i rejsens pris?
  • Hvornår har den rejsende krav på erstatning?
  • Hvilke rettigheder og pligter gælder for hhv den rejsende og bureauet ved schedule changes?
  • Hvornår kan den rejsende hæve en aftale og rejse hjem før tid på bureauets regning?
  • Og meget mere …

Pris:

To dages undervisning inklusiv forplejning koster 2.000 kr. + moms pr. deltager.

Hvem kan deltage:

Kurset er kun for medlemmer af DRF.

Hvornår:

Sjælland: 18. og 19. maj 2022
Jylland: 24. og 25. maj 2022

Begge dage fra klokken 09.00 til klokken ca. 17.00.

Hvor:

Sjælland: DRF, Vodroffsvej 32, 1900 Frederiksberg C
Jylland: Mangaard Travel, Elkjærvej 31, 8230 Åbyhøj

Tilmelding:

For at kunne holde en prisen så lav, er det nødvendigt med bindende tilmeldinger.

Send en mail til drf@travelassoc.dk, hvis du ønsker at deltage.

Kurserne gennemføres kun, hvis der er tilstrækkeligt antal tilmeldte til, at omkostningerne ved gennemførelse af kurset kan løbe rundt.

Tilmelding er bindende, når du modtager en bekræftelse fra DRF på, at din plads er bekræftet. Samtidig modtager du faktura på det samlede beløb.

Bliver du forhindret i at deltage, kan du ikke få refunderet prisen, men du kan overdrage din plads til en anden person, så længe vedkommende enten er ansat i samme rejsebureau som dig eller i et andet rejsebureau, der er medlem af DRF.

Tilmeldingsfrist er 14 dage før kursusstart, og efter denne dato vil du få besked om, hvorvidt kurset bliver gennemført eller ej.

Hvis DRF aflyser kurset på grund af for få tilmeldte, får du naturligvis det indbetalte beløb tilbage.

Danmarks Rejsebureau Forening
Vodroffsvej 32
DK-1900 Frederiksberg C.
CVR. Nr.: 20 77 03 17
E-mail: drf@travelassoc.dk
www.travelassoc.dk