Klagers forældre blev nægtet ombordstigning

Denne kendelse (sag nr. 18-452) handler om et kinesisk ægtepar, der blev nægtet ombordstigning på et krydstogtsskib på grund af manglende visum til England. Klager gjorde gældende, at bureauet var informeret om ægteparrets nationalitet og derfor burde have overholdt oplysningspligt vedrørende visum.

Sagen

Klageren købte d. 10. juli 2018 et krydstogt af 10 dages varighed til England, Frankrig, Spanien og Portugal til sine forældre. Forældrene skulle indkvarteres i indvendig kahyt, og turen var med helpension om bord. På afrejsedagen blev klagers forældre nægtet ombordstigning på krydstogtsskibet i København, da de som kinesiske statsborgere ikke var i besiddelse af visum til England. Først på krydstogtets 4. dag steg ægteparret ombord i Le Havre i Frankrig.

Klageren gjorde gældende, at bureauet ved bestilling af rejsen ikke havde oplyst, at kinesiske statsborgere skulle have visum for at kunne rejse til England, og at klagerens forældre derfor havde mistet ophold om bord i tre dage og først kunne påbegyndte krydstogtet på dag 4.

Klageren gjorde også gældende, at bureauets service havde været utilfredsstillende, da klager ikke kunne få kontakt til bureauet for hjælp, da forældrene blev nægtet ombordstigning.

Klager hævdede, at man ikke havde modtaget nogen information vedrørende visumpligt for kinesiske statsborgere til England, og at det derfor var bureauets ansvar, at forældrene blev afvist. I den anledning havde forældrene haft ekstraudgifter til blandt andet flybilletter til Frankrig for 5.258 kr.

Dette beløb krævede klager erstattet sammen med en række andre ekstraudgifter samt en kontant kompensation, så det samlede beløb, klager krævede fra bureauet, beløb sig til 11.208,67 kr.

Bureauet nægtede at kompensere eller erstatte og gjorde gældende, at der i klagers bekræftelse blandt andet stod, at man ved indbetaling bekræftede at have læst og accepteret bureauets almindelige betingelser, der var vedhæftet ordrebekræftelsen. Heraf fremgik det, at den rejsende selv var ansvarlig for at sikre, at ind- og udrejseregler til de lande, der blev besøgt, var overholdt, og at man skulle give besked ved bestilling, hvis man ikke var dansk statsborger .

Bureauet gjorde også gældende, at det havde bedt gæsterne om at læse bureauets krydstogtsguide samt udfylde en gæsteregistrering, der dog også kunne udfyldes via krydstogtsselskabet. Klagers forældre valgte den sidste løsning og udfyldte gæsteregistreringen direkte hos krydstogtsselskabet.

Klager stillede sig ikke tilfreds med bureauets afvisning af kompensations- og erstatningskravet og sendte klagen videre til Pakkerejse-Ankenævnet.

Klager gjorde nu gældende, at gæsteregistreringen, hvoraf forældrenes nationalitet fremgik, var udfyldt og sendt til bureauet, ligesom klager også gjorde gældende at have oplyst om forældrenes nationalitet telefonisk til bureauet ved bestilling.

Bureauet tilbageviste påstandene og gjorde gældende, at det ikke ved bestilling havde modtaget information om de rejsendes nationalitet, men først hørte om det få dage inden afrejse, hvilket var mere end en måned efter bestilling af rejsen.

Bureauet mente, at det havde informeret tilstrækkeligt (fire forskellige steder) om, at det var den rejsendes egen pligt at sørge for at undersøge visum- og indrejseregler, hvis man ikke var dansk statsborger.

Bureauet var derfor gået ud fra, at klager på dette sene tidspunkt var fuldt oplyst om reglerne – også henset til, at klagers forældre have udfyldt gæsteregistreringen direkte hos krydstogtsselskabet og ikke på noget tidspunkt havde kontaktet bureauet.

Der var ikke i sig selv noget galt i, at klagers forældre havde registreret sig direkte hos krydstogtsselskabet, men det betød, at bureauet derfor ikke tidligt i forløbet var informeret om, at klagerens forældre var kinesere.