Særmeddelelse fra DRF

Kære medlemmer

Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet blev i går aftes (13. april 2021) enige om en aftale om gradvis genåbning af rejseaktiviteter ind og ud af Danmark.

Mange medlemmer skriver og ringer i dag med ønske om svar på en lang række detailspørgsmål. Det har vi meget stor forståelse for, men må også sige, at vi i skrivende stund ikke kan svare på spørgsmålene.

DRF har siden aftalen blev offentliggjort i aftes været i kontakt med relevante parter, herunder naturligvis Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet er heller ikke nærheden af at have fået samlet alle trådene, og forventer at der går minimum en uge og op til 10 dage, førend man fra deres side er klar til at melde mere konkret ud.

Desuden skal alle aftaleparterne forelægges og godkende detaljerne i aftalen, førend de offentliggøres til os og den øvrige offentlighed. Vi er i konstant kontakt med embedsværket i UM om genåbningsplanerne, men vi kommer til at blive medlemmerne svar skyldig som minimum den næste uge. Vi har ikke svarene på jeres spørgsmål.

DRF beklager, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan være medlemmerne behjælpelige med de mange i øvrigt relevante spørgsmål, men vi har som nævnt ikke svarene. Vi må derfor væbne os med tålmodighed i hvert fald en uge mere.

Så snart der er mere afklaring på de mange spørgsmål, indkalder vi til online medlemsmøde.

Danmarks Rejsebureau Forening
Vodroffsvej 32
DK-1900 Frederiksberg C.
CVR. Nr.: 20 77 03 17
E-mail: drf@travelassoc.dk
www.travelassoc.dk