Særmeddelelse fra DRF
Kære medlem
Er du IATA-akkrediteret og er der sket ændringer i din virksomhed, er det meget vigtigt, at du meddeler ændringerne til IATA straks.
Det er uanset om det drejer sig om en mindre ændring som for eksempel adresseændring eller en større ændring i form af for eksempel en ændring i virksomhedens ejerkreds.
Det er i den anledning værd at bemærke, at nogle ændringer skal indberettes til IATA før ændringen finder sted.
Ellers er hovedreglen, at ændringer meddeles senest 30 dage efter ændringen har fundet sted.
Alle ændringer skal foretages via IATA’s kundeportal: www.iata.org/cs/.
Se desuden vejledning her.
Forsømmer man at foretage det nødvendige, kan IATA påføre virksomheden et administrationsgebyr på 1500 schweizerfranc.
DRF har via ECTAA påtalt gebyrets størrelse over for IATA.
ECTAA opfordrer til at man – såfremt der er sket ændringer i ens virksomhed og man har glemt at meddele dem – inden for syv dage får indberettet ændringerne til IATA.