Særmeddelelse fra DRF

Kære medlemmer

På onsdag den 10. marts 2021 fra kl. 14.00 til 14.30 afholder DRF onlinemøde.

På mødet gennemgår vi nogle af de mange spørgsmål, sekretariatet modtager om Covid-19-pas/vaccination.

Som med så meget andet i disse Covid-19-tider, er der endnu ikke nævnspraksis for, hvordan de rejsende er stillet i denne situation.

DRF prøver derfor at redegøre for vores opfattelse af, hvordan pakkerejselovens bestemmelser finder anvendelse i sådanne situationer.

Vi vil blandt andet se på:
• Hvad er rejsebureauets ansvar?
• Har rejsebureauet en oplysningspligt?
• Hvem bærer ansvaret, hvis en kunde ikke kan rejse, fordi vedkommende ikke er blevet vaccineret som planlagt?
• Kan kunden afbestille gebyrfrit, hvis der indføres krav om Covid-19-pas på den destination, kunden har købt en rejse til?
• Kan kunden nægte at lade sig vaccinere og få sine penge tilbage, hvis der indføres vaccinationskrav på destinationen?

Mødet er kun for medlemmer af DRF, og derfor skal der ske tilmelding til Louise Alkjær på lal@travelassoc.dk, hvorefter man inden mødet vil få tilsendt link og nærmere forklaring på, hvordan man deltager i mødet.

Sidste frist for tilmelding er onsdag den 10. marts 2021 kl. 12.00.

Danmarks Rejsebureau Forening
Vodroffsvej 32
DK-1900 Frederiksberg C.
CVR. Nr.: 20 77 03 17
E-mail: drf@travelassoc.dk
www.travelassoc.dk