Praksis og jura: reklamationsforpligtelse

Både bureau og gæst har pligter

Det er ikke kun rejsebureauet, som har pligter i forhold til, at den solgte rejse forløber, som den skal. Kunden har også pligter, og skal for eksempel overholde en given lokalitets ordensbestemmelser, et destinationslands love og så videre. Det giver sig selv.

Opstår der en mangel, efter at rejsen er påbegyndt – enten undervejs eller på destinationen – skal rejsebureauet selvfølgelig forsøge at afhjælpe manglen så hurtigt som muligt.

Det kræver dog, at gæsten informerer bureauet eller bureauets underleverandør om den pågældende mangel, og det er her, den såkaldte reklamationspligt kommer ind i billedet.

Det betyder, at hvis en gæst ikke så hurtigt som muligt reklamerer over manglen, så kan gæsten som udgangspunkt miste retten til at reklamere over pågældende mangel.

Man kan derfor som gæst ikke sidde og samle klagepunkter sammen undervejs på rejsemålet og så vente med smide en klage af sted efter hjemkomst. Eller, det kan man selvfølgelig godt, men rejsebureauet har lov til at afvise klagen.

Det kræver dog, at rejsebureauet tydeligt har oplyst kunden om dennes reklamationspligt.

Der er ret præcise krav om, hvordan og hvor reklamationspligten skal oplyses, hvis man som rejsebureau vil gøre den gældende.

Kravene fremgår blandt andet af Pakkerejse-Ankenævnets vejledende retningslinjer og har været gældende for rejser solgt efter 1. januar 2014.

Da det efterhånden er ved at være en gammel regel, betyder det, at der i retningslinjerne er henvisning til paragraf 26 i den gamle pakkerejselov, og den gælder som bekendt ikke længere.

Hvis man i sin reklamationsforpligtelse henviser til paragraf 26, bør man altså fjerne denne henvisning.