Likviditetsproblemet er ikke løst endnu: Hjælpepakken er ingen hjælp for rejsebranchen – den tilgodeser kun forbrugere

Erhvervsministeriet har netop offentliggjort en ny hjælpepakke til rejsebranchen. Pressemeddelelsen fra ministeriet i dag om yderligere hjælp til rejsebranchen viser med al tydelighed, at der ikke helt er forståelse for, hvor alvorligt det står til i den danske rejsebranche. Pakken fokuserer således alene på at styrke Rejsegarantifondens likviditetsberedskab, så den til enhver tid kan sikre, at forbrugerne får refunderet deres pakkerejse, når rejsebureauerne begynder at gå konkurs. Brancheorganisationen Danmarks Rejsebureau Forening er enige i, at forbrugerne skal sikres bedst muligt, men det er en forudsætning, at der rent faktisk eksisterer en dansk rejsebranche efter COVID19-pandemien, og det er  tvivlsomt efter regeringens nye tiltag.

Den såkaldte hjælpepakke yder nemlig ikke den fornødne hjælp til en branche, der i forvejen ligger ned. Fokus i pakken er ret ensidigt på at sikre, at forbrugerne får deres tilgodehavender, inden der indtræder konkurser blandt de danske rejsearrangører.

”Det er krystalklart, at forbrugerne skal have de penge, de har ude at svømme. De har allerede ventet længe, og det er naturligvis ikke rimeligt. Pengene skal tilbage i forbrugerens lomme. Men de skal tilbage til forbrugerne i form af statsstøtte, ikke lån, til rejsebureauerne, for pengene er lige nu ikke til rådighed ude i bureauerne, og det kommer de heller ikke med den nye aftale”, siger Lars Thykier, adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.

”Det er heller ikke godt, når man i en såkaldt hjælpepakke til branchen indfører nye skærpede krav til rejsearrangørens kapitalberedskab, når det netop er stort set hele branchens manglende likviditet, der er årsag til den alvorlige krise, vi befinder os i lige nu. Man træder ganske enkelt på en branche, der allerede er sendt til tælling og giver den nådestødet på grund af manglen på støtte til rejsebureauerne i den nye pakke”, fortsætter den administrerende direktør.

Udover skærpede krav til rejsearrangørens kapitalberedskab i en tid, hvor branchen ingen likviditet har, genindfører man samtidig kollektiv hæftelse i Rejsegarantifonden efter 2021. Det betyder, at de rejsearrangører, der rent faktisk formår at overleve, selvom regeringen har ladt dem stikken, som belønning får lov til at betale gildet for de rejsebureauer, der ikke overlever. Det er stik imod, hvad regeringen tidligere har lovet. Nemlig at staten skulle påtage sig gældsansvaret for de tab, Rejsegarantifonden måtte lide i tilfælde af en rejsearrangørs konkurs. Nu ender regningen fra 2022 hos de overlevende rejsebureauer. Hvis de da ikke er flaget ud til eksempelvis Norge, Sverige, Polen eller et andet EU/EØS-land.

”Jeg mener helt enkelt, at regeringen løber fra ansvaret”, siger Lars Thykier.