Rapport offentliggjort – særmeddelelse #70/2020

Kære medlemmer

Som nævnt i vores særmeddelelse nr. 67 besluttede erhvervsminister Simon Kollerup i sidste uge sammen med de partier, der hidtil har stemt for den gældende hjælpepakke til rejsebranchen  at nedsætte en såkaldt ekspertgruppe, der ifølge ministerens pressemeddelelse skulle se på muligheder for at hjælpe rejsebranchen gennem corona-krisen.

Det kom derfor som lidt af en overraskelse, at det af ekspertgruppens kommissorium fremgik, at arbejdsgruppen blev betegnet som en arbejdsgruppe om forbrugernes konkurssikring i forbindelse med pakkerejser mv.

Ekspertgruppen har i dag afleveret sin rapport til erhvervsministeren, der drøfter denne med de politiske ordførere, der er medlem af erhvervsudvalget.

Overordnet set er det ikke ligefrem opløftende læsning. Det må med beklagelse konstateres, at rapporten ikke anbefaler yderligere støtte, idet gruppen alene anbefaler, at rejsebranchen fortsat skal have adgang
til at trække på den stillede statsgaranti med henblik på at dække de faktiske omkostninger. Det indebærer, at den oprindelig bevilgede statsgaranti på 1.5 mia. kr. videreføres således, at de resterende midler overføres til en ny
(forlænget ordning) til dækning af omkostninger ved annullerede rejser.

Arbejdsgruppen anbefaler i den forbindelse, at der sker justeringer i garantiordningens hæftelsesmodel med det formål at undgå, at der opbygges en uholdbar stor kollektiv gæld for den fremtidige pakkerejsebranche registreret i fonden, og for at sikre, at der så vidt muligt alene gives lån fra garantiordningen til levedygtige virksomheder.

Dette forslag består for det første i, at staten fremover skal hæfte for det træk på statsgarantien, som et rejsebureaus konkurs ellers ville efterlade til de øvrige registrerede rejsebureauer i Rejsegarantifonden. Det indebærer ifølge arbejdsgruppen, at koblingen mellem den individuelle gældsoptagning og den kollektive tilbagebetaling skal fjernes. Dermed vil det ikke længere være de registrerede rejsebureauer i Rejsegarantifonden, der sammen hæfter for et andet rejsebureaus konkurs, idet staten ifølge Rejsegarantifonden bør bære dette tab.

Det medfører imidlertid, at der er behov for at mindske statens risiko, og derfor anbefales det for det andet, at træk på garantien gøres betinget af kreditvurdering eller anden sikkerhedsstillelse, eksempelvis garanti for udbetaling til kunderne. En sådan kreditvurdering bør kunne foretages hurtigt og på baggrund af gennemsigtige og objektive kriterier.

I den forbindelse tildeles Rejsegarantifonden ekstra ressourcer for at kunne ekspedere ansøgningerne hurtigere.