Særmeddelelse fra DRF

Kære medlemmer

Landbrugsstyrelsen gør i en skrivelse af 3. august 2022 opmærksom på (blandt andet) rejsebureauers pligt til at informere rejsende fra tredjelande om indførsel af planter, frugt, frø og andre planteprodukter til Danmark.

Reglerne om indførsel af frø, planter og planteprodukter fra lande uden for EU følger af Plantesundhedsforordningen, som trådte i kraft 14. december 2019. Reglerne medfører, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat.

Reglerne gælder for rejsende, som medbringer planter og planteprodukter i bagagen eller som en del af deres personlige bagage.

Rejsebureauer skal indmelde en kontaktperson til Landbrugsstyrelsen – og naturligvis sikre, at reglerne er formidlet til gæsterne. Landbrugsstyrelsen har to frister for dette:

Senest 6. september 2022 skal I have en kontaktperson på plads og senest 20. september 2022 skal I sørge for, at informationerne er gjort synlige og formidlet (fx via hjemmeside m.v.) til gæsterne.

Læs mere her.

Via linket kan du også finde kontaktoplysninger på relevante kontaktpersoner hos Landbrugsstyrelsen, bannere til hjemmesiden, link til reglerne m.v.

Bureauer, der ikke sælger rejser til tredjelande er undtaget for ovenstående krav, men husk, at Storbritannien efter Brexit nu er et tredjeland.

Danmarks Rejsebureau Forening
Vodroffsvej 32
DK-1900 Frederiksberg C.
CVR. Nr.: 20 77 03 17
E-mail: drf@travelassoc.dk
www.travelassoc.dk