Ugen på sekretariatet

Se, hvilke aktiviteter, der er på programmet i uge 37

Sommerferien har efterhånden været slut i nogen tid, og det kan blandt andet aflæses af sekretariatets kalender. Der er efterhånden godt fyldt op med møder hver eneste uge. Størstedelen af de møder, sekretariatet deltager i, foregår stadig online eller telefonisk.

Mandag d. 7. september havde Lars Thykier om formiddagen møde i APJC (Agency Programme Joint Council) under IATA. Senere på formiddagen var der møde – telefonisk – med en repræsentant fra Udenrigsministeriet. Sent om eftermiddagen deltog Lars Thykier i et fysisk møde på sekretariatet med Henrik Specht fra Rejsearrangører i Danmark.

Nils Hornemann har telefonmøde med et medlem tirsdag d. 8. september og Jakob Hahn deltager denne formiddag i et webinar under titlen 2 år med GDPR. Lars Thykier har telefonmøde i ECTAAs (den fælleseuropæiske rejsebureauforening) Executive Board-komité sidst på formiddagen.

Onsdag d. 9. september er der fysisk møde i Dansk Erhvervs Turisme- og oplevelsesudvalg. Det deltager Lars Thykier i. Senere er han med på et Teamsmøde med flere af ECTAAs komiteer. Jakob Hahn deltager onsdag formiddag i møde i Pakkerejse-Ankenævnet, der er begyndt at behandle de første sager vedrørende Covid19.

Om torsdagen den 10 september er der endnu et møde i Dansk Erhverv. Denne gang er der tale om årsdagen, som bliver afholdt i Øksnehallen i København. Lars Thykier deltager.

Ugen slutter fredag d. 11. september med endnu et virtuelt ECTAA-møde, som Lars Thykier deltager i.

Danmarks Rejsebureau Forening
Vodroffsvej 32
DK-1900 Frederiksberg C.
CVR. Nr.: 20 77 03 17
E-mail: drf@travelassoc.dk
www.travelassoc.dk