Aktiviteter og møder hos DRF i uge 7
Læs om Danmarks Rejsebureau Forenings forskellige aktiviteter i den kommende uge.
Tirsdag d. 11. februar har Louise Alkjær møde med Mynewsdesk, som er den platform, vi blandt andet udgiver pressemeddelelser på for at nå så mange journalister som muligt. Lars Thykier har om formiddagen et møde med Dansk Industri om Luftfartens Klimapartnerskab. Mødet foregår hos Dansk Industri i København.
Alle medarbejdere deltager desuden i personalemøde først på eftermiddagen tirsdag d. 11. februar.
Lars Thykier rejser senere om eftermiddagen til Bruxelles, hvor han onsdag d. 12. februar deltager i et møde i ECTAA-regi. ECTAA er den fælleseuropæiske rejsebureauforening, der blandt meget andet giver DRF mulighed for at komme tæt på Europakommissionen og for at få indflydelse på relevante lovgivninger, der baseres på EU-direktiver, for eksempel Lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer.
Lars Thykier deltager i denne omgang i et møde i ECTAAs Executive Committee, der er en form for styregruppe, hvor medlemmerne er udpeget af ECTAAs bestyrelse. Lars Thykier deltager onsdag d. 12. februar om eftermiddagen desuden i et telefonmøde med blandt andet IATA om IATA-resolution 830d.
Torsdag d. 13. februar har Lars Thykier møde med en mulig samarbejdspartner. Mødet foregår på DRF’s sekretariat på Frederiksberg.
Louise Alkjær og Lars Thykier underviser om eftermiddagen studerende på CBS på Solbjerg Plads, Frederiksberg. De studerende skal høre om rejsebureaubranchen og bæredygtighed.
Du er velkommen til at kontakte sekretariatet, hvis du har spørgsmål til ugens aktiviteter.
Danmarks Rejsebureau Forening
Vodroffsvej 32
DK-1900 Frederiksberg C.
CVR. Nr.: 20 77 03 17
E-mail: drf@travelassoc.dk
www.travelassoc.dk