Artikler og andet fra coronakrisen indtil videre

Se mere om vores pressedækning de seneste syv uger

Som omtalt i tidligere indlæg, har vi siden d. 9. marts 2020 sendt 12 pressemeddelelser. De er de absolut mest læste nogensinde, og samlet har de 12 pressemeddelelser genereret 13.341 visninger på Mynewsdesk, som er den platform, vi distribuerer pressemeddelelser fra.

Alle kan abonnere på vores nyhedsliste, og det er derfor ikke udelukkende journalister, der læser med, men det er overvejende journalister.

Vi har også foretaget en avanceret søgning på Infomedia på, hvor meget Danmarks Rejsebureau Forening har været i medierne i de seneste syv uger. Den avancerede søgning betyder, at der kan være enkelte artikler eller indlæg, der smutter under radaren, men omvendt får vi heller ikke masse uvedkommende artikler ind i søgningen, som slet ikke handler om os.

Siden d. 9. marts 2020 er Danmarks Rejsebureau Forening nævnt eller har optrådt i artikler 350 gange. Tallet dækker over alle skrevne medier i Danmark fra landsdækkende dagblade til lokale ugeaviser plus optræden i tv eller radio.

Overskrifterne har været mange, her er et udpluk: Minister vil hjælpe rejsebranchen med gunstigere statslån, Rejsebranche spår konkurser på stribe: Tegn på kollaps, Derfor kan rejsebranchens kollaps smitte af på Nets, Rejsebranchen raser, efter regeringens har forringet lånepakke, Rejsebranchen behøver flere tiltag for at komme helskindet igennem coronakrisen, Ny hjælpepakke er for lidt til den hårdt ramte rejsebranche, Regeringen vil justere hjælpepakke til rejsebranchen: “Mest af alt håber jeg selvfølgelig på, at vi afbøder så mange konkurser som muligt”, Specialiserede bureauer står bedst efter coronakrisen og meget mere.

De fleste artikler kan læses ved at google overskriften, men nogle af dem ligger som betalingsartikler.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål.

Danmarks Rejsebureau Forening
Vodroffsvej 32
DK-1900 Frederiksberg C.
CVR. Nr.: 20 77 03 17
E-mail: drf@travelassoc.dk
www.travelassoc.dk