Er DRF synlige nok i medierne?

DRF får ind imellem at vide, at vi ikke er synlige nok i medierne.

Den opfattelse undrer os en smule. For vi har i lang tid fulgt med i de medie-statistikker/oversigter, der meget præcist viser, hvilke medier der omtaler DRFs synspunkter og hvor meget omtale for eksempel en pressemeddelelse fra DRF giver.

Når vi ser på tallene synes vi faktisk, at de ser fornuftige ud, og har derfor svært ved at genkende billedet af den manglende synlighed. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan blive endnu mere synlige, så hvis du som medlem af DRF har en god og realistisk ide til indholdet i fx en pressemeddelelse, så tag fat i os ved at skrive til Louise Alkjær på lal@travelassoc.dk med dit forslag.

Helt konkret kan vi fortælle af DRF mellem den 4. september og 13. oktober 2020, er nævnt i medierne 217 gange. I denne periode er det særligt to pressemeddelelser, der har genereret mest omtale, nemlig ”De forventede choktal for rejsebranchen er kommet” og ”SAS tvinger private virksomheder til at lægge ud for dem”.

De 217 gange, vi er blevet nævnt drejer det sig om omtaler, citater eller interviews i landsdækkende, regionale og lokale dagblade, hos nyhedsbureauer, på nettet samt indslag i tv og radio. Journalister kontakter naturligvis DRF på baggrund af pressemeddelelser, men i langt de fleste tilfælde kontakter de os faktisk for at benytte os som eksperter på rejsebranchespørgsmål, rejsebranchens tilstand m.v.

De fleste mediehenvendelser vi får, lægger sig tydeligt op af politiske beslutninger, som har en eller anden konsekvens for rejsebureauer eller rejsende, og som journalisterne ønsker baggrund til.

Nogle af overskrifterne i den nævnte periode er:

  • Strikse rejseregler: – Det har ikke ramt danskerne – endnu
  • Rejsebureauer er trætte af at vente på SAS – kan ende i retten (denne artikel er trykt i 51 forskellige medier over hele Danmark)
  • Flyene flyver, mens myndighederne fraråder rejser: Tilbage står Ann med en regning på 75.000 kroner
  • Uden mere hjælp er oplevelseserhvervet på katastrofekurs
  • Rejsebureau har fyret på stribe: 650 ansatte opsagt (denne artikel er trykt i 36 forskellige medier over hele Danmark)

De fleste af artiklerne og omtalerne kan googles frem og læses online ved at bruge overskrifterne herover, men bemærk at mange af artiklerne er bag avisernes betalingsmure eller abonnementsordninger.

Danmarks Rejsebureau Forening
Vodroffsvej 32
DK-1900 Frederiksberg C.
CVR. Nr.: 20 77 03 17
E-mail: drf@travelassoc.dk
www.travelassoc.dk